Jeg
måtte jo. Jeg havde jo sagt, at jeg ville. Og det ville jeg. Så tro
det eller ej, jeg kom sørme til konvertere dagens café amb llet til
en Puskás, en ungarsk fodbold-øl!

Der
var stort set fuldt hus, da jeg entrede Futbol Bar 34 minutter inde i
kampen mellem Manchester United og Everton, som selvfølgelig blev
vist, mens folk i Barçatrøjer ventede på dagens højdepunkt,
kampen mellem Barça og Sporting Gijón, som skulle opleves live på
Camp Nou, hundrede meter herfra.

Min
gode ven Lászlós endnu bedre ven Peter, som naturligvis også er
ungarer, har haft baren i knap 1 ½ år, og det går ret godt. Sådan
en dag før kamp har de hujende travlt med servering af øl, og her
duftede af friske solide fodboldmåltider med frittere og burgere.
Andre dage har de en ungarsk menu, men det er måske knap så
fodboldvenlig. Til gengæld havde baren besøg af en tidligere professionel ungarsk fodboldspiller (til højre for ham der står til venstre)

Mange
af gæsterne havde fundet baren via tripadvisor. Jeg talte med
adskillige irere, nogle englændere fra lige i nærheden af
Manchester, som havde taget deres 7-8 årige sønner med, et par
nordmænd – hvoraf en af dem i virkeligheden var russer – en del
hollændere og selvfølgelig en flok danskere. En familie fra Hørning
med to voksne sønner på en 5-dages tur for at se Barça og resten
af byen. Så fik de deres mad, og jeg gik videre til de næste. Nogle
ældre ungarere, som ville tale tysk. Jeg blev vældig tavs; der var
lukket helt ned for den tysksprogede afdeling af min hjerne, som det
alt for ofte sker, når den spanske afdeling er aktiveret.

Den
engelske afdeling fungerede heldigvis optimalt. Jeg ”fell in like with”
tre irere fra landets vestligste del, far Rob med sønnerne Rory og
Emmet, som var rigtig sjove og hyggelige at snakke med og sjovt nok
meget nemmere at forstå end de der englændere med deres helt egne
dialekt. Irerne var på en rigtig far-søn-tur, de havde for et par
år siden droppet det der med julegaver for i stedet at tage en
fodboldtur sammen engang imellem, og havde bl.a. også være i
München. Man kunne mærke, at de virkelig hyggede sig sammen og
havde en god intern humor, som jeg og mine døtre har det. En humor
som samtidig gerne lukker andre ind, hvis de er åbne for det.

Den
der ensomme ungarske øl gjorde nok osse sit til stemningen, selvom
den umiddelbart virkede lidt lys og tynd, men jeg er jo heller ikke
den helt store alkoholist. Pludselig var der mål på skærmen, en af
englænderne sprang op, inden jeg nåede at tage et billede, selvom
vi da havde aftalt, at han skulle sige til inden næste gang, hmm!

Her
kommer næsten ingen spaniere, de har deres egne stamsteder hele
vejen rundt om Camp Nou i en radius af få hundrede meter, men dog
var her et enkelt spansk par, bosiddende ude ved Montserratbjergene
og de syntes, det var det fede sted.

Allerede
på min første aften i Barcelona opdagede jeg stambarerne. Jeg var
på vej på gåben fra nogle venner og hørte pludseligt et
umiskendeligt ”Olé-olé-olé-olé” (selvom de hernede nærmere
synger ”å-wæ-å-wæ-å-wæ-å-wæ”) og kunne ikke lade være
med at gå efter lyden. Kun ved at være nysgerrig oplever man noget
nyt. Og djævle myldred frem på jord, på alle gadehjørner var
barer med fodboldklædte folk, øldrikkende og forventningsfulde. Jeg
fulgte strømmen og befandt mig pludselig foran Camp Nou, det eneste
sted jeg på forhånd havde tænkt, at jeg i hvert fald ikke behøvede
besøge hernede, da jeg jo alligevel ikke fatter det der fodbold.
Men
jeg lod mig gribe af stemningen og forventningens glæde. Blev dog uden for stadion,
havde heldigvis ingen billet. Ved siden af mig stod pludselig Xavier,
og vi faldt i snak. Om jeg skulle se kampen? Næh. Skulle han? Næh.
Ingen af os brød os om fodbold. Vi var der bare for at se. Jeg
gennem mit kamera, han skulle holde øje med, om der skete mærkelige
ting. Sikkerhedsmand helt inkognito.

Denne
aften vandt Barça 2-1 over Atlético Madrid.

Pludselig
begyndte folk lige så stille at sive fra Futbol Bar, selvom
Manchester endnu ikke havde scoret det afgørende mål mod Everton.
Camp Nou kaldte, spanske kindkys på irske kinder, og så var der
næsten kun mig og bartenderen Andrea tilbage. Og et bord med det
ecuadorianske flag i det halmørke lokale. Kampen endte 2-1 til
Manchester.


Camp Nou klarede Barça en 6-0 mod Sporting Gijón.

Gad
vide, hvad der egentlig drager flest turister til Barcelona: Sagrada
Familia og hele Gaudi-dynen eller Camp Nou?